Håndboldliv,  Træning

Onlinetræning

ONLINE TRÆNING – Handball fundamentals.
Jeg kan godt lide at arbejde med unge mennesker og når nu det her under coronapandemien ikke er muligt at komme rundt i hallerne, så har jeg valgt at muliggøre onlinetræning, så alle os, der elsker håndbold, fortsat kan dyrke vores sport.
Normalt kan jeg selv komme til Danmark og træne ungdomshold, men det er som bekendt ikke muligt, så vil jeg stadig prøve at give nogle ting videre, mens jeg er i Ungarn.
Denne måde at træne online på, har jeg selv brugt meget, specielt under lockdown, men også nu, hvor sæsonen (for mit vedkommende) stadig kører. Træningen er baseret på det, der hedder Handball fundamentals, hvor der arbejdes meget med det tekniske aspekt.
Fordelene ved denne træning er, at du arbejder intensivt med specifikke ting en til en, og du får feedback på øvelserne. Fokus er også anderledes i forhold til den normale håndboldtræning, da der ikke er fokus på, at holdet skal præstere eller blive bedre i en given situation, men kun dig og din udvikling. Der er heller ikke et behov for at være i en håndboldhal eller at have hele holdet til rådighed for at kunne træne.

Mit mål for træningen er at give dig et nyt syn på, hvordan du selv kan træne og blive bedre. Jeg vil gerne give dig nogle redskaber til, hvordan du kan videreudvikle dig selv som håndboldspiller.
De forskellige fokusområder, som du vil arbejde med, er helt op til dig. Jeg vil sætte en træning sammen på ca. 45 min. ud fra dine ønsker.

De forskellige fokusområder, som jeg tilbyder, er:
* Boldkontrol
* Afleveringer
* Forsvarsbevægelser
* Skudteknik
* Fintetræning
Du kan altid gå på Instagram @handball_fundamentals for at finde inspiration til din træning eller hvilke fokusområder, som du vil arbejde med. 
Kontakt mig ved at klikke her.